Fanget på overvågningskamera: Far slår treårig søn omkuld i supermarked

En ung familiefar er blevet anholdt af politiet i Californien, hvor han i byen Bakersfield slog sin søn så hårdt i ansigtet, at han faldt til jorden i det lokale supermarked. Det skriver Daily Mail.

Torsdag eftermiddag var 23-årige Justin Whittington i det lokale supermarked med en kvinde og en blot treårig dreng, der formodes at være søn til den nu anholdt mand.

Optagelser fra butikkens overvågningskamera fangede de ubehagelige scener af det voldelige overfald.

Den tre år gamle dreng ses løbe rundt i butikken med den arrige far i hælene.

Læs også: 'Borat' er blevet far

Foran et køleskab med sodavand bliver drengen indhentet af den voksne mand, der sender en højre næve lige i ansigtet på drengen, der prompte bliver sendt i gulvet.

Her får drengen ikke lov at ligge længe, da faren hurtigt hiver ham på benene igen.

En gravid kvinde kommer herefter drengen til undsætning, og med hende forlader den treårige med tårerne trillende ned ad kinderne butikken og overvågningskameraets blik.

Optagelserne blev brugt til at finde frem til manden, der samme dag blev anholdt af politiet.

- Det er det værste, jeg nogensinde har set, siger butiksindehaveren til Daily News.

Videoen, der ikke er for sarte sjæle, kan ses her:

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip