Fantastiske syn i Tourens 100. udgave

Det legendariske franske cykelløb fejrer jubilæum med Tour nummer 100 i år.

Derfor er værtslandet mere end ellers i centrum for begivenhederne. Ikke noget med at skyde løbet i gang i Irland, heller ikke noget med et smut til Italien eller et fransk visit i Tyskland og dén slags svinkeærinder. Tour de France årgang 2013 er en fejring af Frankrigs overdådige geografi og kulturhistorie fra ende til anden. Med nyt, jomfrueligt terræn på programmet. Men også gensyn med masser af klassiske postkort-scenarier, som kan minde os om, hvorfor Le Tour har kunnet overleve tidernes skiften og skandaler på stribe.

Korsika med for første gang

Touren åbner den 29. juni på Korsika, der underligt nok aldrig før har været med på Tour-plakaten i løbets 100 år. Men nu er tiden inde for Skønhedens Ø og allerede på første etape får tilskuerne syn for sagn. Calangues de Piana er en gigantisk samling urgamle klippeformationer i en granit, som changerer mellem okkerorange og rosa under den brændende middelhavssol. Flere steder rager klipperne mere end 300 meter op i luften og naturens gavmilde hånd har formet dem med blik for det skulpturelle, så der er navne som "Hundens hoved", "Bjørnen" og "Skildpadden".

UNESCO har erklæret det spektakulære sceneri fem kilometer sydvest for Porto for fredet område. Calangues de Piana ses bedst fra båd og rytterne får ikke tid til at pille næse og nyde synet på en hektisk første etape, hvor sportsdirektør Brian Holm og sprintkongen Mark Cavendish fra Omega Pharma-Quick Step er på rov.

Gensyn med Riis' vinderby

Byen Albi i det sydlige Frankrig, som feltet gæster på 7. etape, er også på UNESCOs liste over fredede kulturmonumenter. I dansk bevidsthed huskes Albi bedst for Bjarne Riis' etapesejr i 1994, efter at danskeren havde afvist et jagtende kobbel af sejrssultne konkurrenter. Dengang fnøs Max Sciandri over at 'blive slået af en rytter som Riis'. To år senere stod Saxo-Tinkoff-holdejeren på toppen af Tour-podiet.

Albis katedral har været hovedsæde for den franske ærkebiskop og byder i det hele taget på en rig kulturhistorie. Den gamle bro over floden Tarn er bare et eksempler på en arkitektur med aner tilbage til 13. århundrede.

Smukke Mont-Saint-Michel

Når man ser Tour de France-etaper dag ud og dag ind kan man godt blive lidt immun overfor slotte, mauriske bygningsværker og abbedier med Jørgen Leth som turistforfører. Men så er der et sted som Mont-Saint-Michel, der må være noget af det nærmeste, man kommer et decideret og uafrysteligt drømmesyn ved Couesnon flodens munding.

Klostret er opført på en tidsvandsø ud for Normandiets kyst helt tilbage i år 708 og, der bor munke der den dag i dag. Mont-Saint-Michel danner ramme for målet på 11. etapes 33 kilometers enkeltstart, der begynder i Avranches.

Kulturkapital i Lyon

Blot to etaper senere rammer feltet endnu et fransk kulturikon, når 13. etape slutter i Lyon. Byen har været et midtpunkt i europæisk kulturhistorie gennem to årtusinder, hvor romerne grundlagde byen, og det kan mærkes. Lyon udstråler kulturel kapital, overskud og rigdom i enhver henseende og har da også været knudepunkt for handel og vandel helt tilbage til 1300-tallet. Vinen flyder fra områder som Beaujolais og Côtes de Rhône, gastronomien holder fanen højt, og selv kvinderne er smukkere end snittet i Frankrigs tredjestørste by, som logisk nok skulle med i Tour de France nummer 100, inden rytterne skal knokle sig opad Mont Ventoux dagen efter.

To gange Alpe d'Huez

Det er dog det mytologiske bjerg Alpe d'Huez, der imødeses med mest spænding. Tour de France fejrer sig selv med hele to opkørsler på bjerget, hvor mere end en halv mio. tilskuere vil være på plads på "Alpen", der siden 1952 har optjent legendarisk status som skueplads for de store dramaer.

Fausto Coppi tog mødommen på Alpe d'Huez i 1952, og siden har bjerget ofte spillet en afgørende rolle i løbet. I 2008 fik Riis og Team CSC-Saxo Banks eneste Tour-triumf, da Carlos Sastre udnyttede et taktisk vakuum. Alpe d'Huez er hverken det stejleste, smukkeste eller vildeste bjerg, men det er ubetinget det mest kendte blandt de betydende massiver og nedkørslen efter første opstigning er allerede blevet beskrevet som grusomt risikabel.

Fra skumring til gadelys på avenuen

Sløjfen på årets Tour de France er naturligvis Champs-Elysées. Drømmeboulevarden i Paris har "kun" været med siden 1975, men den er uundværlig, når årets 21 etaper bindes sammen. I år har Tour-societetet valgt at henlægge sidste etape til om aftenen med forventet afslutning kl. 21.45. Det bliver magisk at se, når skumringen afløses af gadebelysning.

Inden de professionelle tordner ind på "Champsen", vil 5.000 motionister få muligheden for at køre på de berømte brosten.

 

 

 

Dagens Gossip