Far døde, inden søn blev født: Her er det umulige familiefoto, de altid havde drømt om

Skrevet af Laura Nygaard

03/04/2015

Dagens topnyheder

Sierra Sharry og Lane Smith havde glædet sig til at blive forældre for første gang.

Men kort tid inden, at deres lille søn Taos ville komme til verden, omkom den vordende far i en meningsløs ulykke.

I en rørende Facebook-opdatering skriver Sierra Sharry nu:

- Jeg tror, at alene tanken om vores kommende barn gjorde Lane til den lykkeligste mand i verden. Vi var bange som alle andre forældre, men klar til eventyret sammen.

Læs også: Denne kvindes budskab om hendes krop efter fire fødsler er gået verden rundt

Men i juli sidste år faldt Lane Smith og slog hovedet. Han blev senere erklæret død på hospitalet.

- Jeg mistede min ven. Faderen til mit ufødte barn. Siden den dag har jeg følt mig så tom indeni. En del af mig vil altid savne. Jeg elskede den mand mere end livet selv, skriver Sierra Sharry.

Nogle måneder efter at Taos blev født, tog den enlige mor og hendes søn til fotografen for at få taget nogle billeder sammen.

Læs også: Sjove billeder: Se de meget mærkelige familiefotos

Her blev fotografen Kaili Henley så rørt af deres historie, at hun fik den smukkeste idé.

Ved hjælp af billedbehandlingsprogrammet Photoshop og gamle fotografier af Lane Smith fik hun skabt det familiefoto, den lille familie altid havde drømt om, men som de aldrig troede, skulle lade sig gøre.

Efter at Sierra Sharry lagde billedet på Facebook har det modtaget tonsvis af likes og er gået verden rundt.

Læs også: Far og søns morgendans går verden rundt

Om motivet siger Sierra Sharry selv:

- Det er Taos og jeg, der lever vores liv, så godt vi kan, mens Lane ALTID våger over vores skuldre. Han holder øje med sin lille dreng bedre end nogen anden, og jeg ved, at han er så stolt. Jeg elsker min lille familie så meget, og jeg er stolt af at være mor til Lanes lille dreng, skriver den enlige mor.

Se de smukke billeder under artiklen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: