Far går amok på sin seks-årige søns mobbere

En brandmand fra Boston, Carl Holmberg, havde taget sin seks-årige søn med ud for traditionen tro at rasle efter slik til halloween. Det var meningen, at det skulle være en god og sjov oplevelse for den lille dreng, men sådan blev det desværre langtfra.

Det skriver Fox News.

For lige pludselig begyndte en gruppe teenagere at kaste slik efter Carl Holmbergs søn.

- Der var omkring 8-10 børn, der begyndte at kaste ting efter ham, siger drengens mor, der også var med, til den amerikanske tv-station.

- Så gik de, og så kom de tilbage med flere ting. Til sidst stod de bare og tilsvinede os og sagde, at de ville smadre ham (sønnen, red.), fortsætter hun, og tilføjer, at en af drengene havde en falsk machete med sig, som umiddelbart så ret ægte ud.

Voldsomt provokeret gik faren, Carl Holmberg, til angreb på den mobbende gruppe. Så meget, at to af dem måtte en tur på hospitalet, og en 11-årig dreng gik fra stedet med store røde mærker på sin ene hånd.

En af forældrene til en af de tilskadekomne teenagere argumenterer med, at gruppen selv var ude på en halloween-runde, og at de på ingen måde provokerede faren og hans søn og datter. Han mener snarere, at farens angreb kan kaldes en ‘had-forbrydelse’, og flere påpeger, at han havde drukket alkohol den aften.

Ifølge politiets rapporter har vidner set Carl Holmberg forsøge at kvæle en af de unge drenge med en golfkølle. Den pågældende dreng har efterfølgende været gennem en operation under sin indlæggelse.

Carl Holmberg er nu sigtet for tre forskellige voldsforhold.

Dagens Gossip

Dagens TV