Far overfaldt dommer til U13 fodboldkamp: Her er dommen

Den far der i april måned angreb en dommer, der havde udvist hans søn til en fodboldkamp for U13 hold, skulle i dag for retten i Odense. 

Her var han tiltalt for vold efter epsioden, der udspillede sig i en kamp mellem OB og OKS.

8-mands kampen var blevet stoppet, fordi en spiller ikke ville følge dommerens anvisninger. Dommeren viste drengen det røde kort, hvilket fik forælderen til at angribe dommeren. 

Læs også: Video: Fynsk far overfalder dommer til drengekamp

I dag forklarede faren sig i retten, og ifølge sin egen udlægning, ville han bare have fat i dommeren for at påpege, at det var forkert kun at smide sønnen ud, skriver fyens.dk. 

Men retten var ikke længe om at konkludere, at der var tale om et voldeligt angreb på dommeren, som de takserede til 20 dages betinget fængsel. 

Både den nu dømte far, Fehrudin Omerovic, og dommeren blev først som vidner, ligesom en video fra episoden blev afspillet i retten. 

Faren undgår altså fængsel, hvis han ikke begår et nyt voldelig overfald indenfor det næste år. 

Han udbad sig betænksomhed med at anke dommen. 

 

Dagens Gossip