Far overhører en fremmed tale til sin søn - det får ham til at gå til bekendelse

Skrevet af Kristine Bugbee

28/02/2016

Mest læste i dag

Robb Scotts femårige søn Turner har Downs syndrom.

Nu har Robb Scott delt en bevægende video, hvor han fortæller, at Downs er det bedste, der nogensinde er sket for ham. Det skriver Today.com.

Den canadiske mand stod i en videobutik i byen Nova Scotia, da han hørte en dreng spørge sin far, hvad Downs syndrom er.

- Han spurgte på den mest ærlige, oprigtige måde. Faren var ikke ondskabsfuld - jeg kunne se, at han tumlede med at finde ordene for at komme frem til den rigtige beskrivelse. Og så sagde han: 'Det er en sygdom. En sygdom, hvor man ikke ved noget'. Og så sank mit hjerte, fortæller Robb Scott i den ærlige video.

Han fortsætter med at fortælle, at han føler, at han svigter sin søn og andre med Downs ved ikke at tale højt om, hvad Downs i virkeligheden. 

Robb Scott siger blandt andet, at Downs syndrom 'bogstavlig talt er en af de smukkeste ting, der er sket i mit liv. Det er ikke en sygdom. Det er ikke engang et handicap'.

Læs også: Mor lagt for had på nettet: Puttede dreng med Downs syndrom i vaskemaskinen

- Jeg tror på, at mennesker er lærere og elever. Vi er begge dele. Vi har evnen til at lære ting, og vi er her for at lære. Og en veloplyst person har ikke mere at lære fra sig end min søn. Han har andre ting at lære fra sig, men han har ikke mere at lære fra sig. Hans viden er ikke mere værdifuld, siger den bevægede far i videoen med henvisning til, at manden i videobutikken fortalte sin søn, at personer med Downs ikke ved noget.

Han forklarer videre, hvorfor han føler, at han har svigtet sin søn:

- Jeg var der ikke for min søn og andre folk med Downs, fortæller han og tilføjer, at han føler sig ansvarlig for uvidenheden om Downs, fordi han burde have oplyst folk.

- Jeg har ladet ignorancen vokse ind i endnu en generation, fortæller han om drengene i videobutikken.

Mange har efterfølgende rost Robb Scott for sine ærlige ord i optagelsen, selvom flere også mener, at han er for hård ved sig selv. 

Se den rørende video herunder.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: