Far raser: Min søn kom hjem fra børnehave slemt forslået

Skrevet af Ane Sørensen

15/04/2016

Dagens topnyheder

Steven Stallone var forfærdet, da hans femårige søn Aidan kom hjem fra børnehave og var fuldstændig forslået i ansigtet.

Den vrede amerikanske far tog billeder af sin medtagne dreng og delte dem på de sociale medier.

Det skriver New York Daily News.

- Jeg samlede min søn op ved skolen, og da jeg hentede ham, var hans ansigt fuldstændig smadret, siger Steven Stallone.

Læs mere: 51-årig kvinde føder sit barnebarn - og får mærkelig, sundhedsmæssig bivirkning

En medarbejder skulle have fortalt Steven, at Aidan havde leget med en kammerat, da han faldt og slog sig. Men Steven hævder, at sønnen blev drillet af en 10-årig dreng, der havde skubbet ham.

Derfor bad Steven læreren om at holde drengene adskilt i fremtiden. Men få dage efter var drengene samlet, og Aidan kom efter sigende til skade igen, da han blev skubbet af en ældre dreng.

Ifølge medarbejdere blev institutionen nødt til at samle forskellige aldersgrupper på grund af mangel på personale.

Læs mere: 2-årige Olivia kom hjem fra børnehaven med blødende bidemærker

New York Daily News har forgæves forsøgt at få en kommentar fra institutionen. Men en talsmand fortæller til WFTS-TV, at hændelsen er blevet indrapporteret:

- Vi ved, at nogle skrammer og ridser er en naturlig del af barndommen. Selvfølgelig forstår vi, at enhver skade på ens barn, kan gøre forældre oprevede, står der i dokumentet.

Steven har indgivet en klage til den organisation, der fører tilsyn med institutionen og det lokale politi.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: