Far skal fem år i fængsel for livsfarlig vold mod baby

I godt en time var en far sidste sommer alene med sin tre måneder gamle datter, men det gik grueligt galt.

Barnet blev udsat for så megen vold, at hun kom i livsfare, og i går har et nævningeting i Retten i Glostrup fundet faren skyldig i at have begået den livsfarlige vold.

Straffen er blevet fastsat til fængsel i fem år. Den 38-årige mand overvejer, om han vil anke dommen til Østre Landsret.

Læs også: Natascha Linea mistede datter i går: Disse unge mødre fik også fjernet deres børn

Lægerne har sagt, at der er stor risiko for, at den lille pige får varige mén af den vold, hun blev udsat for, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Pigen fik betydelige hjerne- og øjenskader, fik brækket fire ribben og led under iltmangel, har lægerne vurderet.

De brækkede ribben må skyldes, at barnet blev klemt meget hårdt, lyder bedømmelsen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det var den 38-årige far selv, der ringede efter ambulancen.

På hospitalet kunne personalet ikke umiddelbart se anden forklaring på skaderne end vold, og derefter blev kommunen og politiet underrettet.

Barnet er blevet udsat for det, som i fagsproget kaldes 'shaken baby syndrome'. I øvrigt har retten tilkendt offeret for volden en tortgodtgørelse på 25.000 kroner.

Dagens Gossip