Far skal købe hygiejne-bind til sin datter - går totalt i panik

Skrevet af Ninna Andreasen

19/04/2016

Dagens topnyheder

Er der noget, der kan virke som et mystisk og lukket land for mænd, er det hylderne med hygiejne-bind i supermarkedet.

Det viser denne korrespondance mellem en far og hans datter med al tydelighed.

Tia Savva bad sin far om at tage nogle bind med fra supermarkedet Tesco. Det viste sig at være en rimelig traumatiserende forespørgsel.

Hun har delt sms-korrespondancen med faderen på Facebook, og den er lynhurtigt blevet delt i ét væk.

- Jeg er i Tesco, hvor er de?, spørger faderen. 

- De står ved alle deodoranterne og shampooerne, svarer datteren.

- Okay. Jeg har fundet dem. Hvilke vil du have?

- Always (altid, red.)

- Altid, hvad?!

- Nej, de hedder Always.

- Ser dem. Hvad helvede!! 3,5 pund (33 kroner, red.). Hvad nu? Der er hundredevis af dem.

- Slap af. 

- En kvinde kigger mærkeligt på mig. Skynd dig.

- Jeg har brug for natbindene. Det burde være en lilla pakke. Med duft og vinger, tak.

- Hvad fanden er vinger? Hvordan ved jeg, om de er med duft? Skal jeg lugte til dem?

- Det vil stå på pakken. Tag det roligt.

- Okay, for det ville have været mærkeligt at lugte til dem, ikke. Har du brug for noget creme?

- Hvad i helvede? Hvad skulle jeg bruge creme til? 

- Jeg troede, at I damer havde brug for creme bagefter.

- Åh gud, bare køb dem og kom hjem.

Læs også: 6 små ting din elskede altid lægger mærke til ved dig

- Okay. Satan er sulten. Jeg tager chokolade med, slutter faderen.

Og som Tia Savvy tørt konstaterer på Facebook:

- Jeg er næsten lige så stresset som min far, der prøver at finde hygiejnebind.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: