Far skal vidne i retssag mod sin datters morder - så slår det klik

Den amerikanske far Dwayne Smith kunne ikke holde sit raseri tilbage, da hans datters drabsmand skulle i retten.

Pigens mor og hendes kæreste Clifford Thomas var anklaget for at have slået datteren Jamila Smith på tre år ihjel i september 2014.

De blev begge fundet skyldige i august. Det skriver The Independent.

Ved strafudmålingen i sidste uge skulle pigens far vidne i sagen. Her slog det klik for ham.

Han kastede sig i stedet mod sin datters drabsmand og slog ham i hovedet med en knyttet næve.

Læs også: Søn brugte hele sin arvede formue på at bevise, hans far var skyldig i mordet på hans mor

Scenariet blev fanget på video i retten. Her ser man, hvordan retsbetjentene hurtigt får skilt de to mænd fra hinanden, mens de råber.

Retten nægtede at sigte faderen for overfaldet, og den drabsdømte Clifford Thomas nægtede selv at anmelde episoden.

Den treårige piges mor blev idømt fængsel i syv til 15 år for uagtsomt manddrab og 14 til 25 års fængsel for børnemishandling. Hendes kæreste blev idømt seks til 15 år for uagtsomt manddrab og et til to års fængsel for at modarbejde opklaringsarbejdet.

Dagens Gossip