Far skjulte følelesmæssigt smertefuldt billede fra verden: Derfor vil han nu have alle skal se det

Billedet viser Michael Simpsons kun tre timer gamle søn, der kæmper for sit liv. 

På grund af komplikationer under graviditeten, blev han født 16 uger for tidligt, og han vejede derfor kun 700 gram, da han kom til verden. 

Men takket være en utrættelig indsats fra læger og sygeplejersker, lykkedes det den lille baby at overleve den utrolige modgang, selvom det krævede flere genoplivninger. 

Nu tre måneder efter er han i klar bedring, selvom han dog stadig ikke er helt i topform. 

37-årige Michael Simpson havde ikke tænkt sig at dele billedet af hans få timer gamle søn, men da han forleden hørte den engelske sundhedsminister, Jeremy Hunt, kritiserer de hospitalsansatte i England, ændrede han mening. 

Han lagde billedet op på facebook, hvor han skrev. 

- Hvor er du henne i dag, Jeremy Hunt? Jeg vil vædde på, du ikke er på arbejde, skrev Michael Simpson til billedet, der endte med at få den ønskede effekt, da det skabte stor opmærksomhed og diskussion. 

- Der er utallige hospitalsansatte, læger og sygeplejersker blandt mange andre, der hjælper min søn og millioner andre mennesker i weekenden og på skæve tidspunkter. Tag dig sammen og støt dem i stedet for at hulke op om, at de ikke arbejder i weekenderne, skrev han og afsluttede med en opfordring. 

- I må endelig like og dele dette billede, hvis i også synes vores ansatte i sundhedssektoren er fantastiske. 

Efterfølgende blev opslaget delt tusindvis af gange, og støtten strømmede ind til Michael Simpson, der er taxachauffør til dagligt. 

Han forklarer, at kritikken fra ministeren gjorde ham så vred, at han følte, han måtte gøre noget. 

- På en weekend sidder han sikkert derhjemme og nyder tiden med sin familie, siger han til Mirror.

- Sundhedspersonalet har reddet min søns liv så mange gange de seneste tre måneder, at jeg har mistet overblikket. Vi har oplevet to aftener om lørdagen, hvor vi nær var blevet sendt hjem med vores søn, fordi de troede det ville ende, men begge gange lykkedes det dem at redde ham, siger MIchael Simpson til Mirror. 

- Vi har set, hvor hårdt personalet arbejder i sundhedssektoren. De er der på alle tider af døgnet syv dage om ugen, siger han. 

- De giver sig fuldstændigt. Utallige gange har vi oplevet, at læger og sygeplejersker er blevet længe efter de fik fri, så de kunne hjælpe vores søn. 

- De er i sandhed mirakelarbejdere, siger Michael Simpson. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV