Far steg ud af bilen for at grave sne - da han satte sig ind igen var familien død

En frygtelig tragedie ramte lørdag en familie fra den amerikanske stat New Jersey. Familien skulle ud at køre om aftenen, da faderen Felix Bonilla Jr. steg ud for at grave bilen fri af sne. Det skriver ABC7.

Kæresten Sashalynn Rosa og parrets to børn sad inde i bilen i et forsøg på at holde varmen. Men motoren var tændt og bilens udstødningsrør stoppet af sne.

Derfor blev kulilten ikke ledt væk og sivede i løbet af minutter ind i bilen, hvor den tog livet af moderen og parrets etårige søn.

Læs mere: Ulykke i Brande: To unge døde af kulilte

Parrets datter var også bevidstløs, men det lykkedes paramedicinere og et øjenvidne at holde hende i live. Pigens tilstand er dog kritisk, og hun er indlagt på hospitalet.

Politiet opfordrer nu andre til at tjekke deres udstødningsrør:

- Sne, som dækker dit udstødningsrør, bør du skovle fra bagsiden af bilen og rydde udstødningsrøret, før du starter bilen, siger Chris DeBella fra det lokale politi.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip