Far stjal dødeligt syge datters ferieopsparing

Skrevet af Lotte Sørensen

01/07/2014

Mest læste i dag

Den 44-årige brite Albi Elliott skal tre år i fængsel for at stjæle 3500 pund (ca. 32.700 kr., red.) fra en feriefond, som tilhører hans datter, den 11-årige Ashanti Elliott-Smith. Det skriver mirror.co.uk.

Ashanti lider af den sygdommen progeria, hvor kroppen ældes alt for hurtigt. Sygdommen er ekstremt sjælden, og der findes kun ét tilfælde i hele Skandinavien, nemlig 16-årige Jesper Sørensen fra Poulstrup i Nordjylland.

Læs også: Jesper vil samle progeria-ramte venner

Albi Elliott stjal de mange penge tilbage i 2010, hvor motorcykelklubben Sussex British Motorcycle Owners Club ville donere pengene, så Ashanti kunne få sit ønske om at svømme med delfiner i USA opfyldt.

Albi Elliott sagde, at hans ekskone var for syg til at deltage i overrækkelsen af checken, og checken bev derfor udstedt til ham. Pengene brugte han i løbet af to måneder i supermarkedet Tesco og på at betale forsikringer.

Læs også: Dreng i gammel krop er død

- I mine øjne er det det samme som et overgreb, og det er hjerteknusende for Ashanti at vide, at han har ødelagt hendes ønske. Albi er blevet dømt for at stjæle fra sit dødeligt syge barn, han frarøvede hende hendes sidste ønske, og jeg væmmes, siger Ashantis mor, Phoebe Smith.

Albi Elliott har gentagende gange løjet overfor politiet og sagt, at pengene lå i et pengeskab hos hans mor. Hans mor siger dog, at hun ikke har talt med sin søn i fire år, g at hun ikke ejer et pengeskab.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med