Far tager sit eget liv: Hængt ud som pædofil på Facebook

Steven Rudderham blev offer for grove pædofilianklager på Facebook. Anklager, som ifølge hans familie førte til, at han hængte sig selv på en kirkegård.

Den 48-årige murer blev tilbage i januar hængt ud som pædofil på Facebook. Det skete med både navnsnævnelse, billede og adresse.

Det resulterede i, at han blandt andet begyndte at modtage dødstrusler.

Tre dage efter de første anklager på Facebook, blev han fundet hængt på en kirkegård.

Datteren til Steven Rudderham, Bethany, fortæller til Daily Mail, at det var som om 'nogen havde revet hans liv fra hinanden'.

De sidste par dage af hans liv boede han hos hende, fordi han var bange for at tage hjem.

Politiet i England overvejer nu at efterforske Facebook-historikken op til Steven Rudderhams død.

Dagens Gossip