Far til 14-årig mordmistænkt: Han blev mobbet - men der var ingen hjælp at hente

Skrevet af Marie Milling

12/01/2016

Mest læste i dag

Både politi, kommune og undervisere var blevet informeret om, at der foregik mobning mod en 14-årig svensk dreng, som nu er mistænkt for mord.

Mandag eftermiddag stak og skar en 14-årig dreng i en 15-årig dreng på Göingeskolan i Skåne.

Den 15-årige blev kørt på hospitalet, men døde senere af sine skader.

Læs også:  Flere anholdt for planer om at gengælde tredobbelt drab

Faderen til drengen, som er anklaget for mordet, har talt med den svenske avis Aftonbladet, og han fortæller, at sønnen var blevet mobbet igennem længere tid.

Det var blandt andet den 15-årige, som havde været med til at mobbe ham, og de to havde tidligere været i et slagsmål.

Slagsmålet havde været så alvorligt, at faderen havde taget sin 14-årige søn med til politiet, så de kunne se, om der skulle gøres mere ved sagen.

- Jeg ville vise dem min søns skader, men de sagde, at de intet kunne gøre. De talte ikke med min søn, siger han.

Slagsmål blev filmet og delt
Slagsmålet mellem de to drenge blev filmet, og faderen siger, at den 15-årige skulle have pralet af hændelsen samtidig med, at filmen skulle være blevet delt blandt skolens elever.

Den 14-årige var så medtaget efter slagsmålet, at han havde mareridt hver nat, og han tog ikke i skole længere.

Andre unavngivne kilder har bekræftet over for den svenske avis, at den 14-årige blev mobbet.

Faderen forsøgte at tale med en kontaktperson på skolen, men fik svaret, at sønnen bare måtte starte i skole igen.

Læs også: Mødre opdager sandheden om nabo: Så jagter de ham ud af hans hus

Yderligere skulle der også være indgivet en anmeldelse af mobningen til kommunens socialforvaltning, men det kan en repræsentant ikke bekræfte overfor avisen.

Den 14-årige gik i 7. klasse, og den 15-årige gik i 9. klasse, men de havde timer sammen.

- Det hele er så tragisk. Jeg tror ikke, han selv forstår, hvad han har gjort. han er så lille, siger en bekendt til dem begge. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: