Far til fire skælder ud: Nutidens bedsteforældre er en dessertgeneration

Norske Thorbjørn Brook Steen er fødselslæge og far til fire. Han er træt af bedsteforældregenerationen, som han kalder den rigeste generation nogensinde. En dessert- eller festgeneration.

De lever i efterspillet fra en kæmpe fest. En tid, hvor krise var et fremmedord. De har et godt helbred, de har for længst betalt deres favorable boliglån i bund, og så har de – 68’er generationen – fire gange længere levetid på pension, end deres egne forældre havde, pointerer han i et indlæg på klikk.no, der lige nu vækker debat.

Læs også: Kræver, at forældre bliver betalt for at passe deres syge børn

Har ikke tid til børnebørn
Det er første gang en generation ikke deler ud af deres goder til kommende generationer. De bruger løs af pengene – ved at modtage tidlig pension og bruge alle deres penge på rejser og goder til dem selv, mener han.

- Jeg fik for nylig en sms fra Fiji: “Vi har det fantastisk, mange spændende oplevelser og mennesker, god mad og drikke. Savner jer”.

Sms´en kom fra hans forældre, der var på krydstogt i Stillehavet. Han selv havde huset fuld af børn. Det var ulvetime, mørkt uden for, og han forsøgte at lave aftensmad til hele familien midt i kaosset.

Nogle dage senere fik han en opdatering fra golfbanen “28 grader, norsk sommer!”.

- Når bedsteforældregenerationen er tilbage i landet efter endnu en drømmetur, må alt andet tilpasses deres kalender. Mange oplever, at bedsteforældrene bliver mere travle, når de går på pension. Nogle timers børnepasning må planlægges lang tid i forvejen, skriver Thorbjørn Brook Steen.

Læs også: Derfor har dit barn brug for det bedste

Dropper at have et forhold til bedsteforældrene
Et af hans vennepar har helt droppet at spørge deres forældre, om de vil være barnepige for at slippe for den dårlige stemning, der opstår, når det ikke passer ind i kalenderen, fortæller han.

- Med mine børns bedsteforældre var vi ved at ende i samme situation. Jeg var irriteret over den manglende hjælp fra min svigermor, som var meget i Spanien. Jeg synes, mine forældre rejste for meget og var alt for travle. Vi havde nogle ganske intense stridigheder. Begge parter synes, den anden var egoistisk, skriver faderen.

Læs også: Den 84-årige bedstemor snørrer alle, da hun skal bowle for første gang

En god løsning
Alle var enige om, at bedsteforældrerollen var vigtigt. Mest af alt for børnenes skyld.

Nu har familien derfor aftalt faste bedsteforældredage, og Thorbjørn Brook Steen er selv tidligt ude, når der skal planlægges børnepasning.

- Statens og bankernes udøsning af penge til 68´er-generationen kan jeg ikke gøre noget ved, men balance i familien, den har vi ryddet op i nu, understreger han

Han råder andre til at gøre det samme som han selv: Indkalde til et stormøde i familien og få afstemt forventninger til hinanden.

Kan du genkende Thorbjørns pointer om nutidens bedsteforældregeneration og de dillemmaer, der kommer, når børnebørnene skal passes, eller forstår du i højere grad bedsteforældrene, der nyder deres otium, fordi de kan og har råd til det?

Dagens Gossip