Far til forladt mongol-dreng dømt for pædofili: Nu vil rugemor have søsteren tilbage

Et australsk par bliver mødt af voldsom, verdensomspændende kritik, efter deres thailandske rugemor har anklaget dem for at forlade deres søn med Downs syndrom hos hende, mens de tog hans raske søster med sig.

Parret fastholder dog, at de ikke anede, at drengen, Gammy, var i live, fordi lægerne sagde, at han ikke ville overleve én dag på grund af en hjertefejl.

Ni måneder gamle Gammy er fortsat indlagt på hospitalet, men ifølge hans rugemor, Pattharamon Janbua, er han i bedring og kan snart komme med hende hjem.

Men nu vil hun også have hans søster tilbage. Det er nemlig kommet frem, at børnenes biologiske far har en pædofilidom bag sig. Det skriver news.com.au.

Læs også: Par beskyldt for at forlade mongol-barn hos rugemor: Vi kendte ikke til barnet

I 1997 indrømmede den dengang 39-årige David John Farnell at have forgrebet sig på to mindreårige børn. Det kostede ham tre år i fængsel. Han skulle desuden have misbrugt to teenagepiger 15 år før dette.

Hans hustru har overfor australske Channel 9 bekræftet, at han er dømt for at krænke børn under 13 år.

Læs også: Par efterlader rugemor med uønsket mongol-barn

Pattharamon Janbua siger, at parret bad hende få en abort, da de fandt ud af, at den ene tvilling havde Downs syndrom. Men det nægter parret.

- De var knuste over, at de ikke kunne tage deres dreng med sig, og de ønskede aldrig at give op, men hvis de blev (i Thaiand, red.) risikerede de også at miste deres datter, siger en anonym ven af familien.

Parret bliver desuden støttet af venner, bekendte og naboer, der beskriver dem som gode mennesker.

- De er meget venlige mennesker og gode naboer. De er elskværdige og virker meget anstændige, siger Bevan Garstone, der på samme gade som parret.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se video og en billedserie af lille Gammy med sin thailandske familie:

Dagens Gossip