FARCs politiske gren får lov at stille op til valg igen

Partiet Den Patriotiske Union blev grundlagt i 1985, men fordi det ikke opstillede nogen kandidater ved valget i 2002, mistede det ifølge colombiansk valglov retten til - også fremover - at være repræsenteret ved valg.

Den beslutning har en statslig domstol nu underkendt, fordi der ligger en god grund bag partiets fravær ved 2002-valget. Omkring 3.000 af dets medlemmer, herunder flere præsidentkandidater, var nemlig blevet dræbt af højreorienterede paramilitære soldater og narkohandlere med tilknytning til regeringen.

Nyheden om partiets genopståen kommer samtidig med, at FARC og regeringen i Colombia forsøger at nå frem til en fredsaftale efter fem årtier med konflikt i landet. Siden begyndelsen af 1960erne er omkring 600.000 mennesker blevet slået ihjel ifølge officielle tal, og mere end tre millioner er blevet internt fordrevet af kampe.

BNB

Dagens Gossip