Farlig pornovirus spreder sig på Facebook

Skrevet af Jesper Larsen

09/02/2015

Dagens topnyheder

En virus spreder sig netop nu på Facebook, hvor personer bliver tagget i en video, der umiddelbart ser ud til at være en privat optagelse med en lettere afklædt kvinde. 

Virussen er tilsyneladende et efterslæb på en anden virus, der har floreret i januar måned, som Facebook endnu ikke har fået bugt bed. 

- Virussen tagger den inficeredes venner i opslaget. Når opslaget åbnes får brugeren en forhåndsvisning af en pornografisk video, der stopper og beder brigeren om at downloade en falsk version af Flash for at fortsætte. Den falske Flash er i virkeligheden et skadeligt program, der kan skade dig og din computer, siger it-specialisten Mohammad Fahani til side3.no.

Når det falske program er downloadet, har bagmændende fuld kontrol over din computer, og de kan så sprede virusset yderligere gennem din computer. 

Virusset har fået navnet 'Magnet', og skyldes sikkerhedshuller i Flash. 

Hvis du har downloadet det skadelige program, kan du bruge flere programmer til at fjerne det igen - eksempelvis det gratis Housecall. Du skal desuden sørge for at skifte din adgangskode til Facebook.