Farlig sexforbryder fanget igen: Gemte sig i pædagogs have

Skrevet af Lotte Sørensen

13/10/2013

Dagens topnyheder

Den kvindelige ansatte på Kofoedsminde var gået ud for at ryge en cigaret foran sit hjem i Rødby, da 32-årige Bo Jensen pludselig dukkede op. Han løb ind i kvindens hjem og ud igen gennem en terrassedør.

Den forskrækkede kvinde låste døren bag ham og ringede efter politiet kl. 21.18. De spærrede hendes have af, og en politihund snusede sig frem til Bo Jensen, der gemte sig i haven. Herefter blev han anholdt uden den store dramatik.

Læs også: Farlig sex-forbryder flygtet fra institution

- Den kvindelige ansatte led ike nogen fysisk overlast, fortæller vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Søren Nielsen, til Dagens.dk.

Hvorfor han opsøgte kvinden, ved politiet endnu ikke. Hun bliver afhørt senere i dag.

Bo Jensen er nu tilbage på Kofoedsminde, hvor han er anbragt efter flere grove forbrydelser, blandt andet en voldtægt, flere hjememrøverier og en gidseltagning.

Han stak af mandag aften gennem et ulåst vindue. Det lykkedes ham også tilbage i 2011 at stikke af fra institutionen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med