Farvel skatter: Nu kan du måske snart køre i en fed tysk luksusbil – til tyske priser

Danske politikere ryster i bukserne, efter at et lovforslag er blevet smidt på bordet i et af EU’s politiske udvalg.

Forslaget skal gøre det muligt at køre en leaset bil på tværs af grænserne mellem EU-landene.

Vedtages forslaget betyder det med andre ord, at du kan lease en bil i fx Tyskland og køre den over den danske grænse, hvor du har tænkt dig at bruge den.

Læs også: 1 million bilejere risikerer en bøde på 1.000 kroner for manglende skruer

Den, der leaser bilen, betaler dermed tyske bilskatter, i stedet for danske, som er berømte og berygtede for at være skyhøje.

- Bilskatterne udgør en væsentlig indtægt til den danske stat, og disse vil blive udhulet ganske betragteligt, hvis det er muligt at lease en bil i Tyskland, Sverige eller Polen og køre lovligt i den i Danmark uden nævneværdig betaling, siger socialdemokraten Christel Schaldemose til altinget.dk.

Læs også: Video på overvågningskamera chokerer betjent: Jeg har aldrig set noget lignende i mine 23 år som betjent

Dårligt lovforslag
Hun er ikke just begejstret for, at forslaget er lagt på bordet i udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse.

- Jeg under bestemt folk en lækker bil, men ikke på grund af et dårligt lovforslag fra EU, uddyber hun.

Læs også: Kørte uden kørekort for fjerde gang: Nu sælger politiet hans bil

Besværligt at få bilen over grænsen i dag
Forslaget er blandt andet fremsat, fordi en undersøgelse af EU-borgeres top 20-bekymringer viser, at mange finder det svært og tidskrævende at få sin bil med sig fra et land til et andet EU-land.

Det mener politikeren dog kan løses på andre måder:

- Jeg købte for nogle år siden en flere år gammel Mercedes i Tyskland. Da jeg fik den hjem, tog det mig præcis tre timer, så havde jeg danske plader på. På tre timer nåede jeg bilsyn, besøg hos SKAT til værdiansættelse af bilen og et smut forbi politiet for at hente de nye plader. Enkelt, smidigt og nemt, skriver hun.

Opstår der barrierer i forhold til at få genregistreret sin bil, skal man hellere kigge på, hvordan de kan løses, er hendes pointe.

Dagens Gossip