Farvel til Barcelona-æraen - måske

Var det det, der skete tirsdag aften, da fodboldverden var vidne til et Barcelona-hold, der blev klædt af 0-4, da de mødte et sprudlende stærkt Bayern München hold på Allianz Arena? Eller var det bare et - ganske vist temmeligt stort - bump på vejen for Barcelona, inden holdet lader sig hylde som spanske mestre og siden efter en velfortjent sommerferie gør klar til igen at vise verden, hvordan det moderne fodbold skal flyde?

Den engelske journalist Sid Lowe med speciale i spansk fodbold ser paralleller mellem nutidens Barcelona-mandskabs nederlag og det markante endeligt som 90ernes Dream Team led, da man tabte Champions League-finalen 0-4 til Milan i 1994.

- For mange betød det her afslutningen på en æra. Det er for tidligt at konkludere, men den slutning har en forførende logik.

- Barcelona tangerede deres dårligste resultat i Europa, deres veres resultat i mere end et årti. De tangerede det resultat, som Barcelona-fans aldrig glemmer, fra den 18. maj 1994. Dream Team-holdet var den model, som Pep Guardiola sagde, at alle efterfølgende Barcelona-hold skulle forsøge at efterligne. Denne generaton har gjort det på næsten alle måder, det eneste, der manglede var også gøre det i nederlagets time.

- Dream Team mest berømte sejr var 5-0 over Real Madrid, deres mest berømte nederlag, der fik det hele til at falde sammen, var 0-4 til Milan. Den nuværende generations største sejr er 5-0 sejren over Real Madrid, vil det her 0-4 nederlag få det hele til at falde sammen?

- Hvis Barcelona virkelig er i forfald, er de tyske mestre det hold, der er bedst i stand til at tage over. Det, verden så tirsdag aften, lignede et vagtskifte, konstaterer Sid Lowe.

Jonathan Wilson, en anden af Europas mest interessante fodboldskribenter, ser også Barcelonas nederlag som en kamp, der markerer en æras afslutning.

- Solen er gået ned af Barcelona-epoken,  og morgenen har gryet over en gylden ny Bayern München-tidsalder... Barca er ikke helt, hvad de tidligere var, en skygge af det hold, der vandt Champions League i 2011, mens Bayern er på vej op, inspireret af et kuld af dygtige unge spillere og Tysklands økonomiske magt.

- Som sådan har sejren stor symbolsk værdi - udover at den så godt som sikrede Bayerns plads i Champions League-finalen, skriver Wilson i sin blog på The Guardian, men konstaterer samtidig, at Bayern fortsætter i Barcelonas ånd:

- Bayern er måske lidt mere fysiske og direkte end Barca, men der er en grund til, at de har udpeget Guardiola som deres næste træner. Den nye total-fodbolds æra fortsætter - centrum har bare bevæget sig fra Barcelona til München.

Dagens Gossip