Stadig flere landmænd dropper økologien og skifter til konventionel mælkeproduktion, og det sætter regeringen under pres på grund af målet om en fordobling af det økologiske landbrugsareal inden 2020.
Begynder sektoren at trille baglæns, bliver det formentlig umuligt for regeringen at nå målet, skriver Jyllands-Posten.
Og flere er enige i, at målet synes endnu længere væk.
- Det gør det endnu sværere, og der må politiske initiativer til. Regeringen er meget optaget af vækstdagsorden uafhængigt af, hvilke sideeffekter den dagsorden har, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til Ritzau.
Den udlægning er Gitte Grønbæk, direktør for Videncentret for Landbrugs kvægafdeling, enig i:
- Det er en udfordring for regeringen. Men der skal også være forbrugere, der ønsker at betale for den meromkostning, der er for økologisk mælk, siger hun.
Tal fra Thise Mejeri viser, at mejeriet netop har modtaget udmeldelser fra 10 landmænd, som skifter til konventionel drift, mens Arla i løbet af 2013 har haft ni andelshavere, som har opgivet økologien.
Dermed mister Thise på årsplan 15 millioner liter økomælk, skriver Jyllands-Posten.
En af årsagerne til, at de økologiske mælkeproducenter begynder at falde fra, er, at EU's såkaldte mælkekvoter afskaffes i 2015. Dermed får landmændene for første gang i mange år lov til at producere alt det mælk, de vil.
Og det er et problem, fordi den økologiske mælkeproduktion historisk har været det område, der har trukket udviklingen og væksten i dansk økologi.
Flere landmænd ser frem til at ekspandere, når mælkekvoterne afskaffes, men det bliver dyrt og vanskeligt at udvide mælkeproduktionen for økologerne på grund af kravet om, at økologiske køer skal på græs om sommeren.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Dan Jørgensen (S).
/ritzau/
