Farven på din neglelak siger dette om dig

Farven du vælger til dine negle, kan sige en hel del om din personlighed. Det mener manicurist Gerry Holford, der har lagt lak på tusindvis af kvinder. Til Huffington Post siger hun, at der er en vis grad af psykologi forbundet med neglelakker. Så er der farver, du især foretrækker, så læs med her. For måske er der noget om snakken.

Sort
Sort neglelak kan være utrolig chik. Mange piger, der foretrækker sort lak på fingerneglene, er tit meget kreative og typer, der tænker ud af den berømte boks. Der er noget rebel over dem. Det kræver stor selvtillid, at gå med sort neglelak og for de kvinder, der går med sort lak, er det nærmest deres signaturlook, siger Gerry Holford.

Sådan ser de ud uden makeup. Kan du genkende disse kvinder Se billederne

Neonfarver
Stærke neonfarver springer i øjnene med det samme. Man vil ofte se dem på piger, der er fyldt med masser af energi, for man har simpelthen ikke noget andet valg end at komme op i gear, når man maler neglene med neonfarver.

Hvid
- Min favorit manicure for tiden er hvid. Den er frisk og meget chik. Den afspejler ungdom, og den vil også automatisk tilføje et element af ungdom til den, der har en hvid lak på. Det er også en farve, der klæder alle aldre, siger Gerry Holford.

Pastelfarver
Blide farver som blege lyserøde farver, og cremede beige kan man tit finde på afslappede kvinder, og kvinder der ikke har et stort ønske om at stjæle opmærksomheden.

Derfor bliver dine negle gule af neglelak

Vinrøde farver
De mørke vinrøde farver er en klassikker. De afspejler sex og en smule lummerhed. Det kan næsten ikke blive mere forførende.

Rød
Pas på kvinder, der lægger en klassisk rød lak på neglene, for de kan være i et aggressivt humør. Man vil ofte have tendens til at tage rød lak på, hvis man er vred, og bare har brug for at få noget damp ud, mener Holford.

Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV