Fast forhold: Troels Lyby og Cecilie Stenspil kysser på gaden

Skrevet af Sol Stoffregen

26/11/2013

Dagens topnyheder

Kærligheden blomstrer mellem 47-årige Troels Lyby, som er kendt fra bl.a. "En kort en lang" og "Jul i Valhal", og den 34-årige Cecilie Stenspil, som viste sit talent i bl.a. DR-krimien "Livvagterne".

Sidste forår var første gang, der lød rygter om, at de to skuespillere var faldet for hinanden under teaterforstillingen "Next to Normal" på Nørrebro Teater. Men parret var meget hemmelighedsfulde.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Nu skriver Se og Hør, at parret er set kysse og kramme på flere offentlige steder.

Og oven i alt kysseriet kommer, at Troels Lyby netop har købt en 127 kvadratmeter stor villalejlighed på Amager, hvor den 34-årige skuespillerinde er flyttet ind.

Kæresteparret er også blevet set på shoppingtur i Ikea, hvor de købte udstyr til deres nye fælles hjem. 

For et år siden gjorde Troels Lyby det forbi med sin daværende kone, Tanja. Og nogenlunde på samme tid brød Cecilie Stenspil med sin kæreste, skuespilleren Mads M. Nielsen, gennem ni år.