Faste retningslinjer kunne have reddet fynske Regina

Skrevet af Mikkel Lysgaard

30/06/2014

Mest læste i dag

Da 36-årige Regina Holmegaard fra Glamsbjerg døde af en blodprop, havde hun fået at vide, hun skulle tage et par panodiler.

Men havde vagtlægen brugt Sundhedsstyrelsens vejledning, der kræver, at patienter med akutte brystsmerter eller andre symptomer på blodpropper hentes i ambulance, havde det måske set anderledes ud. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Læs også: Vagtlæge bad Regina tage en panodil - en time efter var hun død

Sundhedsstyrelsens lille håndbog bygger på flere tilfælde, hvor patienters symptomer på hjerteanfald ikke blev opdaget i tide.

I Region Midtjylland har de en næsten 300 sider lang håndbog med retningslinjer for, hvad der skal gøres, hvis en patient har symptomer på blodpropper.

- Hvis det lugter bare en lille smule af blodprop, så er det afsted, fortæller Per Visti Thomsen til Fyens Stifstidende. 

Vagtchef for lægevagten i Region Syddanmark Ole Holm-Thomsen afviser overfor Fyens Stiftstidende at indføre en lignende model.