Fastkørt vindmølletransport spærrer landevej ved Esbjerg

Skrevet af admin

02/08/2016

Dagens topnyheder

En vindmølletransport er kørt fast på en landevej nær Esbjerg.

Situationen på Gl. Darumvej er ifølge politiet så problematisk, at vejen efter alt at dømme vil være spærret resten af tirsdagen.

- Der skulle være kraner derude, men meldingen er, at det kommer til at tage lang tid, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han ved ikke præcist, hvordan og under hvilke omstændigheder uheldet skete.

Fast ligger det imidlertid, at politiet fik anmeldelsen natten til tirsdag klokken 02.07.

/ritzau/