Fattig mor til to kunne ikke betale husleje – nu er hun millionær på grund af en kjole af slik

For omkring et år siden var Sarah Louise Bryan afhængig af husly hos venner og bekendte, da pengepungen var gabende tom hos den 27-årige mor til to børn.

Om natten lå hun søvnløs og spekulerede over, hvordan kun skulle forsørge sin 13-årige søn og to år gamle datter.

En nat lå hun i grænselandet mellem søvnen og den vågne tilstand, da hun på forunderlig vis blev ramt af en skør idé.

Hun ville skabe en kjole bestående af masser af slik.

- Jeg sprang ud af sengen og loggede på internettet for at se, om sådan en allerede var lavet. Jeg var sikker på, at kjolen ville se godt ud på Lady Gaga, siger Sarah Louise Bryan til Birmingham Mail og fortsætter:

Læs også: Mor opfinder gå-sele: Handicappede børn tager deres første skridt

- Jeg gik straks i gang med arbejdet den næste dag, siger den idérige kvinde og forklarer, at hun næste dag købte de første poser med små sukkerpastiller af mærket Skittles.

Hun brugte de efterfølgende seks uger på at forvandle drømmesynet til en rigtig kjole - en proces, der krævede 145 slikposer og omkring 90 af de små limtuber.

Det tog 180 timer at lave den farverige og spiselig beklædningsgenstand.

- Jeg lagde et foto af kjolen ud på de sociale medier, da den var færdig, og så begyndte tingene ellers at tage fart, siger Sarah Louise Bryan, der hurtigt blev kontaktet af tøjproducenten Ripleys.

Nu lever hun det søde liv med at designe tøj og tasker, der bliver båret af berømtheder som Miley Cyrus og Kardashian-familien.

- Det har været en fantastisk rejse. Jeg havde selv en hård opvækst og blev anbragt i familiepleje, siger Sarah Louise Bryan til den lokale avis.

- Jeg blev gravid, da jeg var 14 år gammel, så jeg har en 13-årig søn. Jeg havde ingenting for bare et år siden. Jeg var fattig, siger hun.

- Jeg er et levende bevis på, at uanset hvem du er og hvor skidt det går, så er det muligt at komme ud af sådanne situationer med ideér og gåpåmod, siger Sarah Louise Bryan.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

Dagens Gossip