Favorit-Basim: Sådan er mine sejrschancer

Han er bookmakernes favorit. Men sangeren Basim tør endnu ikke drømme om sejren i aftenens Melodi Grand Prix.

Danske Spil har således sænket oddsene på Basim og sangen 'Cliché love song' til 2,60 for en sejr.

Også Unibet og Bet365 har Basim til favorit. Men det er ikke noget, Basim lader sig presse af.

- Det gør ikke så meget. Man kan aldrig vide, hvad der sker. Jeg vil elske at få lov til at repræsentere Danmark. Men jeg går ikke ud fra, jeg vinder. Vi tager i aften, synger sang nummer otte, og så ser vi, hvad der sker, siger Basim til Dagens.dk.

Efter Basim tror Danske Spil mest på Michael Rune til odds 3,75. Og derefter Nadia Malm til odds 4,00. Det samme gør sig gældende hos Unibet og Bet365.

Kun Betsafe har en anden end Basim som favorit. Nemlig Anna David.

SE INTERVIEWET HERUNDER:

Dagens Gossip