FBI frigiver video og billeder: Her er bombemændene fra Boston

Jagten er nu for alvor gået ind på to mænd, som mistænkes for at så bag bomberne ved Boston Marathon i USA. Det amerikanske fodbundspoliti, FBI, har torsdag aften offentliggjort billede og video af to mænd.

På et pressemøde og på hjemmesiden oplyser FBI, at de to mænd var i området tæt på eksplosionerne mandag eftermiddag.

Offentligheden bedes nu om hjælp til at identificere de formodede gerningsmænd.

- De er formentlig bevæbnede og ekstremt farlige, sagde FBI-chefen Richard DesLauriers på pressemødet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Samtidig gjorde han det klart, at FBI ikke har andre mistænkte, og at folk ikke skal tøve med at henvende sig.

- Ingen oplysning er for lille, sagde han.

Siden bomberne ramte mandag, har FBI indsamlet video og billeder, og det er på baggrund af optagelser fra overvågningskameraer ved åstedet, at de to mænd mistænkes.

Videoen, som FBI har offentliggjort, viser de to mænd, som kommer gående i menneskemængden ved marathon-løbets målområde. Begge mænd bærer rygsæk.

Den ene - manden med den hvide kastet, som sidder omvendt på hovedet - er filmet, mens han lægger tasken foran en restaurant, hvor en af bomberne sprang.

Bomberne var, ifølge FBI, fremstillet af trykkogere med sprængstof, søm og metalkugler. De sprang med kun 12 sekunders mellemrum.

Tre omkom. Omkring 170 personer blev såret.

Se billeder og video af de to formodede gerningsmænd her:

Dagens Gossip