FC København møder OB i pokalen

OB har lige tabt 1-2 til FC København i Parken i den seneste kamp i Superligaen. Og nu skal fynboerne endnu en gang møde FCK - denne gang i pokalturneringen.

OB spillede sig onsdag aften videre til fjerde runde af DBU Pokalen med en 2-0-sejr på udebane over Svendborg. Her scorede lejesvenden fra FCK, Mostafa Abdellaoue, et af målene for OB.

FCK gik videre med en 4-2-sejr på udebane over Hvidovre. FCK-træner Ståle Solbakken gav chancen til en del reserver, men sejren var alligevel aldrig i fare.

Pokalkampen mellem FCK og OB er programsat til at blive spillet den 29 eller 30. oktober, men dato og tidspunkt er ikke endeligt fastlagt.

OB har gode minder fra pokalkampe i Parken. Eksempelvis vandt OB over FCK i pokalfinalerne i både 2002 og 2007.

I pokalturneringens øvrige ottendedelsfinaler var det mest interessant, at Superligaens bundprop FC Nordsjælland hjemme skal møde ligaens førerhold FC Midtjylland.

Sådan ser programmet for samtlige ottendedelsfinaler ud:

FC Nordsjælland-FC Midtjylland

FC Sydvest-AaB

FC København-OB

Aalborg Chang/Esbjerg-Lyngby/Viborg

Nordvest FC-AC Horsens/Randers FC

B93/Svebølle-AGF

Hobro-FC Fredericia

Birkerød/FC Vestsjælland-Vejle

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip