FC København tester svensk angriber

Skrevet af admin

20/01/2015

Mest læste i dag

Manager Ståle Solbakken sagde forud for vinterens transfervindue, at FC København gik efter at forstærke sig i forreste kæde.

I disse dage har nordmanden chancen for at teste en angriber, som måske kan blive aktuel for københavnerklubben.

På sin hjemmeside meddeler FCK, at den 24-årige svenske angriber Stefan Silva er til prøvetræning i klubben tirsdag og onsdag.

Han er på kontakt hos IK Sirius Fotboll fra Uppsala, der spiller i den næstbedste svenske række, Superettan.

Her havde Stefan Silva en glimrende 2014-sæson hos oprykkerholdet med 15 ligascoringer.

FCK har allerede hentet én angrebsforstærkning i dette transfervindue, nemlig islændingen Björn Sigurdarson, der er lejet i Wolverhampton i den næstbedste engelske fodboldrække.

/ritzau/