FC Midtjylland meldt til politiet for Duncan-køb

Angriberen skrev i august 2012 under på en fire-årig kontrakt med den midtjyske klub, der købte ham fri af Celtic.

Den handel meddelte FC Midtjylland ikke til børsen, og det er den manglende indberetning, der har afstedkommet anmeldelsen. Det burde de havde gjort, mener Finanstilsynet, men det mener man i FC Midtjylland ikke var nødvendigt, skriver klubben i en børsmeddelelse:- Den konkrete sag drejer sig om køb af en spiller, der op til kontraktindgåelsen havde døjet med skader og ikke i lang tid havde fået spilletid på den sælgende klubs (Celtic Football Club) førstehold. Den praksis, der findes på området, angår salg af markante spillere til væsentlige transfersummer, og ikke køb af spillere til beskedne transfersummer, skriver FC Midtjylland i børsmeddelelsen.

Med andre ord mente FCM ikke, at handlen ville få væsentlig indflydelse på klubben regnskab.

Dagens Gossip