FC Midtjylland utilfreds med dommer

Det var i stedet dommerens fordeling af kortene.

- Jeg er rigtig glad for det ene point. Det viser fremragende moral, at vi kommer tilbage fra at være bagud 1-0. Men jeg er lidt ærgerlig over, at vi i de seneste kampe har haft dommere, der har lagt en fremragende linje, men alligevel er det os, der ender med fire gule og et rødt kort i en fair spillet kamp, sagde Glen Riddersholm efter kampen til Viasat Sport.

FC Midtjylland endte med ti mand, da Izunna fik det røde kort efter en hævnagt. Men selvom Esbjerg var i overtal i kampens slutning, formåede de ikke at udnytte det. Ifølge vestjydernes træner Niels Frederiksen havde de simpelthen ikke kræfter efter torsdagens Europa League-kamp:

- Det gik rigtig fint, indtil der mangler ti minutter. Vi har okay styr på dem, men vi har haft mange kampe på kort tid - og vi havde simpelthen ikke kræfterne til at løbe omstillingerne. Det kostede, sagde han til Viasat Sport og pegede samtidig på, at der nok kommer et par nye ansigter til, inden transfervinduet lukker:

- Vi har ikke en specielt bred trup, så vi ser efter forstærkninger over det hele, både defensivt og offensivt. Så jeg har en stærk forventning om, at der kommer forstærkninger, inden vinduet lukker.

Dagens Gossip