FC Vestsjælland fortsætter mod toppen i Djiby Fall-comeback

Med en 2-0-sejr over Randers spiller FC Vestsjællands sig på en øjeblikkelig tredjeplads.

Marc Dal Hende og Dennis Sørensen scorede målene, da sejren fortjent blev sikret på hjemmebanen i Slagelse.

Første halvleg var præget af to disciplinerede organiserede hold, som ikke gav mange chancer væk til modstanderen. Derfor mindede de første 45 minutter af kampen mest af alt om en ørkenvandring.

Fra starten af anden halvleg fik Djiby Fall Superligacomeback, da han kom ind i stedet for svenske Victor Lundberg. Om det var det, der skulle til for at tænde holdene er usikkert, men efter pausen var kampen som forvandlet.

Kun fem minutter skulle der gå af anden halvleg, før bolden var i mål. Det var Marc Dal Hende, der efter et par lidt tilfældige træk i Randers-forsvaret sparkede bolden op i det korte hjørne. Og så var FC Vestsjælland i front.

Det startede en bølge af omstillinger, indlæg og chancer i begge ender. Kampen var nu for alvor åbnet op, og især hjemmeholdet havde flere gode forsøg, hvor der var for alvor var optræk til endnu en scoring. Randers manglede derimod den sidste kreativitet for at bryde FC Vestsjællands forsvar ned.

Med cirka ti minutter igen af kampen lykkedes det så for Dennis Sørensen at score til 2-0, da han på fornemste vis steg op og dirigerede et hovedstød i mål bag Randers-keeper Mikkel Andersen.

Djiby Fall spillede en udmærket halvleg for Randers, men der er stadig et stykke vej til den form, der tidligere gjorde senegaleseren til en af Superligaens mest frygtede angribere.

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip