FCK besejrer Wolfsburg

FC København er i finalen i træningsturneringen Nordcup 2013 efter en 2-1 sejr over Bundesliga-klubben Wolfsburg.

Tyskerne kom ellers foran på et mål af Jan Polak, der sparkede bolden op i målhjørnet, efter at FC Københavns midterforsvar med Ragnar Sigurdsson og Kris Stadsgaard var blevet totalt udspillet, men kort efter fik danskerne et straffe, efter at Vetokele var blevet fældet, og Thomas Kristensen sparkede sikkert bolden ind midt i målet.

Kort før slutfløjtet i den forkortede kamp over to gange 30 minutter burde Wolfsburg have bragt sig på 2-1 på en gigantchance, men afslutningen ramte stolpen, hvorpå FC København slog kontra. Fra midt på egen banehalvdel afdriblede Rurik Rislason en tysk forsvarer, krydsede ind foran en anden og løb hele vejen ned og scorede fladt til højre for den indskiftede målmand Max Grün.

Sejren betyder, at FC København søndag spiller finale mod Hamburger SV, der lørdag besejrede Braunsweig med 4-3. Den nyindkøbte svenske forsvarsprofil, Olof Mellberg, kom ikke i aktion, idet han stadig er et stykke vej fra topformen.

Dagens Gossip

Dagens TV