FCK budgetterer med Champions League-gruppespil

Skrevet af admin

05/03/2014

Dagens topnyheder

Træner Ståle Solbakken valgte efter weekendens 1-5-lussing til FC Midtjylland at melde FCK ud af mesterskabskampen, men det flugter ikke med årsrapporten for 2013, der blev offentliggjort onsdag.

Heri kommer et par meget offensive udmeldinger fra selskabet bag FCK - Parken Sport & Entertainment.

Målsætningen i indeværende sæson er fortsat at vinde mesterskabet.

Samtidig budgetteres der med deltagelse i Champions League-gruppespillet i den kommende sæson, hvilket vil kræve en første- eller andenplads i Superligaen samt succes i to kvalifikationsrunder i CL-regi i den kommende sæson.

/ritzau/