FCK erkender ulovlig brug af målscorer

Opholds- og arbejdstilladelsen er endnu ikke på plads for den nigerianske angriber, der er kommet til fra den slovakiske klub AS Trencin, fortalte sportsdirektør Carsten V. Jensen til TV3 Sport søndag aften. Og det skal den ifølge dansk lovgivning være, før man som udlænding må tage arbejde i Danmark:

- Opholds- og arbejdstilladelsen er ikke på plads. Men til gengæld så er alt det der skal til for, at han kan spille kampen i dag (i går, red.), det er på plads, siger Carsten V. Jensen og uddyber:

- Det er sådan, at i det øjeblik, at han træder ind på træningsbanen, så er forbrydelsen sådan set sket. I forhold til kampen i dag (i går, red.) har det ikke nogen relevans, da han har de tilladelser, der skal til, siger Carsten V. Jensen med ro i sindet og henviser til, at spillercertifikatet er på plads.

Sportsdirektøren bekræftede i øvrigt, at det ikke er første gang, at FC København i den henseende forbryder sig på dansk lovgivning.

Dagens Gossip

Dagens TV