FCK forklarer N'Doyes ofring

- Ariël har ikke som sådan behov for at positionere sig, men der var et behov for, at man fik fortalt omverdenen og holdet ikke mindst, at ’vi skal videre. Vi kan uden N’Doye. Der var det her et effektivt redskab i forhold til at skære tingene lidt ud i pap. Der var mere i det, men meget af det var en del af et bevidst kommunikationsredskab, fortæller han til sporten.dk

- Vi er stolte og glade for N’Doyes tid i FCK. Vi er mindre glade for den sidste periode, men den var måske nødvendig for holdets selvforståelse, uddyber Carsten V. Jensen, der samtidig anerkender senegaleserens oplevelse.

Han anerkender til gengæld ikke, at Ariël Jacobs skulle have et problem med at kommunikere med sine spillere. Dame N’Doyes tilfælde var et enkeltstående et af slagsen.

- Jeg ved, at Ariël i høj grad er et kommunikerende væsen, at han i høj grad snakker med spillerne og lever i den FC København-ånd, som han har lært at kende og allerede dengang respekterede.

Jacobs selv ønsker hverken at bære brænde til bålet eller øse vand på det.

- Generelt kan jeg sige, at der som træner kan opstå situationer, hvor man er nødt til at tage svære beslutninger for nogen, for at styrke eller gavne den gruppe, som et fodboldhold og en fodboldklub er afhængige af. Og det er sket flere gange for mig i min karriere – også i FC København, lyder svaret fra den belgiske træner.

Dagens Gossip

Dagens TV