FCK har aldrig vundet over et spansk hold

Skrevet af admin

10/12/2013

Dagens topnyheder

FC København får besøg af Real Madrid i Champions League-gruppespillet i aften.

FCK kan slutte broget efterårssæson med et brag

Her er lidt fakta inden opgøret med start klokken 20.45.

* Ni gange har FCK mødt et spansk hold. Det er blevet til fem nederlag og fire gange uafgjort.

* Holdene har kun mødtes én gang tidligere, og det var 2. oktober i det igangværende gruppespil. Real Madrid vandt 4-0 på hjemmebane. Cristiano Ronaldo og Angel di Maria scorede to mål hver.

* Real Madrid har aldrig tabt på dansk grund i fem forsøg. Fire sejre er det blevet til. Den seneste fandt sted i 1994, hvor OB blev slået med 3-2 i Uefa Cuppen i Odense. OB endte dog med en samlet sejr efter den historiske returkamp i Madrid, hvor OB vandt 2-0.

* Real Madrids samlede udbytte mod danske hold: Ni sejre, én uafgjort og ét nederlag.

* FCK har aldrig tabt på hjemmebane i Champions Leagues gruppespil: Fem sejre og tre uafgjorte.

* Real Madrid har scoret i alle holdets seneste 20 udekampe i turneringen.

* En enkelt spiller i FCK's trup har tidligere scoret mod Real Madrid. Det er forsvarsspilleren Kris Stadsgaard, der har en fortid i spanske Malaga. Stadsgaard scorede ét mål i 25 kampe for Malaga, og det var såmænd mod Real Madrid i et 1-4-nederlag 16. oktober 2010.

Kilde: uefa.com

/ritzau/