FCK-målmand i offentlig undren over klubbens billet-politik

FC København har fået en hård medfart efter at klubben midlertidig annullerede 940 Champions League-billetkøb, der blev foretaget umiddelbart efter lodtrækningen til gruppespillet havde fundet sted torsdag aften.

Alle 940 køb var udstedt til købere med udenlandsk klingende navne. Klubben prøvede på den måde at undgå at for eksempel fans af tyrkiske Galatasaray blev blandet med tilhængere af FC København.

Men den fremgangsmåde undrer københavnernes førstekeeper Johan Wiland

- Det lyder meget mærkeligt. Bare på grund af, at vi ikke ønsker de udenlandske tilhængere blandet med FCK-fans, men det er ikke et forsvar for fremgangsmåden, siger Johan Wiland til fotbollskanalen.se og fortsætter:

- Det burde ikke ske. Det bør ikke være noget problem for vores fans - uanset - navn at se kampen.

FCK har tidligere meldt ud, at man blot skulle henvende sig til Billetlugen, hvor billetterne er købt, så ville man få sine billetter igen. Hvis man derimod er fan af udeholdet, skal man købe billetter via henholdsvis Galatasaray, Juventus eller Real Madrid.

FCK prøvede med tiltaget at forhindre en gentagelse af situationen i Parken for to år siden, hvor Hannover-fans blev blandet med FCK-fans på blandt andet C-tribunen. En situation, der førte til flere uheldige konfrontationer, da sæsonkortholdere ikke kunne få deres pladser.

FC København endte dengang med at få en bøde på 110.000 kroner for.

Dagens Gossip

Dagens TV