FCM får hurtig angrebshjælp

Skrevet af admin

10/09/2014

Mest læste i dag

FC Midtjyllands cheftræner Glen Riddersholm har fået et ekstra kort at spille til fredagens superligakamp mod OB.

Klubbens nyindkøbte Marcos Ureña fra Costa Rica har nemlig fået arbejdstilladelse hurtigere end ventet.

Det fortæller FC Midtjylland i en pressemeddelelse.

- På den korte bane gør tilgangen af Marcos Ureña, at vi har en angriber at råde over, som vi ikke havde regnet med allerede. Set i lyset af, at Morten "Duncan" og Tim Janssen er ude med skader, og Paul Onuachu har karantæne, så er det en rigtig god nyhed, siger cheftræner Glen Riddersholm.

Klubben meddeler, at Marcos Ureña kommer til Midtjylland onsdag og træner første gang med sine nye klubkammerater torsdag.

Den 24-årige fodboldspiller har spillet 16 landskampe for Costa Rica, og han scorede blandt andet for sit land under VM-slutrunden i Brasilien.

/ritzau/