FCM registrerer veteraner til Europa League

Skrevet af admin

13/08/2014

Mest læste i dag

FC Midtjylland er ved at forbedre sig på alternative muligheder, hvis de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen ender i en spillerstrejke.

Torsdag i næste uge gæster FCM det græske storhold Panathinaikos i Europa League-playoff-runden, og til den kamp er klubbens 37-årige assistenttræner Brian Priske og 41-årige målmandstræner Henrik Ipsen blevet registreret til at kunne spille.

- Det er rigtigt, at Henrik og jeg er blevet registreret hos Uefa (det europæiske fodboldforbund, red.), men jeg forventer og regner ikke med, at vi skal spille kampen.

- Vi er klar til det, hvis det pludselig bliver nødvendigt, men jeg håber på vores og dansk fodbolds vegne, at de finder en løsning på konflikten, så det er det rigtige hold, der kommer i spil på torsdag. Mere ønsker jeg ikke at gå ind i den sag, siger Brian Priske til tipsbladet.dk.

Både Priske og Ipsen stoppede deres aktive karrierer i 2011.

/ritzau/