FCM-stopper Kian Hansen på ugens hold i Europa League

FC Midtjyllands forsvarsspiller Kian Hansen gjorde det så godt i Europa League-kampen mod de engelske giganter Manchester United, at Uefa har givet ham en plads på ugens hold i turneringen.

Det fremgår at et opslag på uefa.com

Danskeren lukkede torsdag aften effektivt af for Uniteds hurtige angribere, og det er altså ikke gået ubemærket hen.

På holdet er der også fundet plads til navne som Sevillas angriber Fernando Llorente og Manchester Uniteds målmand Sergio Romero.

Målmanden måtte kort før kampstart overtage pladsen i målet fra stjernen David de Gea, der fik en skade under opvarmningen. Romero brillerede blandt andet med en redning på stregen af et hovedstød fra netop Kian Hansen.

Der spilles returopgør mellem FC Midtjylland og Manchester United i Europa Leagues 16.-delsfinaler 25. februar på Old Trafford i Manchester.

/ritzau/

Dagens Gossip