FCM vandt dramatisk DM-finale

Der var rigtig meget der pegede i retningen af en rigtig stor dag for Team Tvis Holstebros håndboldkvinder, da der var spillet godt 20 minutter af første halvleg af den første DM-finale mod FCM. Værterne var i front med 12-8, men derfra gik det galt, og FC Midtjylland vandt med 27-23.

Dermed ser det meget svært ud for Tem Tvis Holstebro i jagten på klubbens første DM-guldmedalje.

- Vi skal være glade for, at vi kun tabte med fire mål. Vi var i frit fald i anden halvleg. Det kunne være gået meget værre. Vi begyndte at spille for meget for os selv, og vi overholdt ikke aftalerne,« siger Team Tvis Holstebros træner Niels Agesen. Han har dog langt fra tænkt sig at opgive DM-trofæet. TTH viste i Metz, at de kan komme igen, selv om de har tabt den første kamp på hjemmebane.

- Det er ikke umuligt. Det er langt fra umuligt, at vi kan vinde i Ikast. Vi har 20 procent chance for at blive dansk mester, siger Niels Agesen.

I FC Midtjylland tager de heller intet for givet.

- Vi er glade for at have vundet med fire mål, men det er intet mod et hold som Holstebro, siger cheftræner hos FCM, Helle Thomsen.

Hun tilføjede over for klubbens hjemmeside, at kampen viste, at næste finale bliver en lige så tæt affære i Herning.

- Vi kommer til at gå ind til næste kamp på samme måde som i dag.

Det store samtaleemne under og efter kampen var det manglende røde kort, som dommerparret Claus Gramm Pedersen og Per Olesen ikke gav Nycke Groot efter godt ti minutter spil, da hun ramte Sandra Toft direkte i hovedet på et straffekast.

Den kendelse var de bestemt ikke tilfreds med hos hjemmeholdet.

- Det er grotesk, at hun ikke fik et rødt kort. Hun ramte mig direkte i hovedet. Jeg var ved at eksplodere, siger Sandra Toft.

Et rødt kort til FCMs mest værdifulde spillere kunne have været en tidlig afgørelsen på DM-finalen.

- Hun er klart deres vigtigste spiller og rødt kort og karantæne til hende havde afgjort kampen, siger Niels Agesen.

Den afgørende finale spilles fredag den 24. maj kl. 20.55.

Dagens Gossip