FCN er ramt på stoltheden

Efter FC Nordsjælland som sidste sæsons sølvvindere gik helt ned i Superligaens første runde med et 4-0 nederlag til Esbjerg, så kampen mod oprykkerne skal vaske den skamplet af tigernes trøje.

Det siger FCN's stopper Ivan Runje.

- Vi var helt forfærdelige mod Esbjerg. Vores opdækning var ringe, vi stod forkert og fik slet ikke investeret nok af os sig i de defensive dueller.

Kroaten var en af dem, der måtte høre for kritik i forbindelse med 4-0 nederlaget. Efter salget af Jores Okore til Aston Villa, så skal han træde i karakter som den erfarne skikkelse i centerforsvaret, hvor makkeren bliver unge, eller skal vi sige yngre kræfter som Nicolai Johannesen eller Pascal Gregor.

For bare 22-årige Ivan Runje beder om lidt tålmodighed fra omgivelsernes side.

- Man skal huske, at jeg stadig er ret ung for en fodboldspiller og kun har spillet en sæson på det her niveau. Det betyder ikke, at jeg kan være tilfredse med sådan en indsats som den i mandags mod Esbjerg, så det passer mig fint, at vi har kamp igen allerede fredag (i dag,red.), så vi kan vise det rigtige FCN, siger han.

- Der vil komme udfald, når vi er så uerfarne i centerforsvaret, men uanset hvem træneren bestemmer skal spille sammen med mig, så bliver det en spiller med stort talent, og så må jeg gøre mit til at få det til at fungere ned i forsvaret, og forklarer Ivan Runje.

Cheftræner Kasper Hjulmand forventer ligeledes en reaktion, når Viborg kommer på banen.

- Vi er ramt på stoltheden efter Esbjerg-kampen, hvor vi især i den første halve time ikke gør meget rigtigt, så jeg forventer helt et klart et anderledes tændt FCN-hold, siger han.

- Med de skader vi har og nye spillere, der skal køres ind, så ved vi, at det kan blive lidt hakkende for os her i starten, men vi skal vores hjemmepublikum, at vi har et helt andet niveau end det, som vi viste mandag aften.

 

 

 

Dagens Gossip