FDM Travel er landets bedste rejsebureau

Skrevet af Elo Christoffersen

10/10/2012

Dagens topnyheder

 

Danskerne har kåret FDM travel som landets bedste ferierejsebureau, og i aftes blev den fornemme Danish Travel Award overrakt ved prisuddelingsfesten for den danske rejsebranche i Cirkusbygningen i København.   - Vi er naturligvis meget, meget stolte over prisen. Vi tager anerkendelsen fra danskerne som en opfordring til at fortsætte i samme spor som hidtil med fokus på individualitet og fleksibilitet, altså hvor man skræddersyer sin rejse, så rejsens længde, datoer og indhold passer med de konkrete rejseønsker. Vi arbejder målrettet på at levere et godt produkt, og vi arbejder konstant på at forbedre os yderligere, så de rejsende får de bedst mulige oplevelser. Når forbrugerne så stemmer på os som landets bedste ferierejsebureau, er det bare fantastisk, fortæller prismodtager, indkøbs- og produktionschef i FDM travel, Jesper Ewald.   Mere end 1400 danske forbrugere havde stemt på, hvilket ferierejsebureau blandt samtlige danske bureauer de syntes bedst om.