For fed til at flyve: Nu er 225 kilo tung mand sejlet hjem

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/11/2013

Dagens topnyheder

Det udviklede sig til noget af et mareridt, da 22-årige Kevin Chenais havde været en tur i USA for at blive behandlet for homoforstyrrelser, som er skyld i hans voldsomme overvægt.

Den unge mand vejer 225 kilo, og det var for meget for British Airways, som nægtede at lade ham gå ombord på et af selskabets fly, og han var derfor strandet i Chicago. Da Kevin halvandet år tidligere fløj til USA med BA, havde hans vægt ikke givet problemer. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Nu er Kevin, som er afhængig af iltmaske døgnet rundt, langt om længe kommet hjem til Frankrig, men ikke uden omveje og yderlige udfordringer.

Flyselskabet Virgin Atlantic tilbød at flyve den voldsomt overvægtige mand til London, hvor det så var planen, at han skulle med et Eurostar-tog, der kører under Den Engelske Kanal. Men så let gik det ikke.

Eurostar nægtede nemlig også at tranportere den fede mand. Selskabet henviste til, at han i en nødsituation ikke ville kunne komme ud af højhastighedstoget ved egen hjælp.

LÆS OGSÅ: For fed: 225 kilo tung mand strandet i lufthavnen

Kevin Chenais blev derfor indlogeret på hotel, indtil man fandt en ny løsning.

Det blev færgeselskabet P&O, som til sidst sørgede for, at den 22-årige kom hjem til Frankrig.

- Det er svært at forestille sig de frustationer, som denne mand har været igennem. Men for os er det en meget simpel opgave, da vi er vant til at håndtere folk med medicinske behov, siger talsmand fra P&O Chris Laming ifølge Sky News.

Sent onsdag aften kunne Kevin Chenais derfor endelig sætte foden på fransk jord, da færgen ankom til haven i Calais.

SE VIDEOEN MED KEVIN CHENAIS: