Federer dybt frustreret efter overraskende nederlag

Det var en skuffet, men afklaret Roger Federer, der mødte pressen, efter at han i Wimbledons anden runde tabte 7-6, 6-7, 5-7, 6-7 til verdensranglistens nummer 116, Sergyi Stakhovsky, fra Ukraine.

- Nederlaget er dybt skuffende. Men han servede godt, sagde Roger Federer og tilføjede:

- Det føltes dybt frystrerende, at jeg inde på banen ikke kunne gøre, det jeg gerne ville. Men sådan går det nogle gange.

Roger Federer stillede i Wimbledon op som forsvarende mester, og havde i sine foregående 36 Grand Slam-turneringer ikke tabt en kamp før tidligst i kvartfinalen.

- Det er ikke dagen at skulle forholde sig til disse ting, sagde Roger Federer, der lovede, at han også dukker op i Wimbledon næste år.

- Jeg har planer om at fortsætte flere år endnu, sagde han.

Roger Federers nederlag onsdag:- er hans tidligste nederlag i en Wimbledon-turnering, siden han tabte i første runde i 2002.

- er hans tidligste nederlag i en Grand Slam-turneringen, siden han tabte i første runde ved French Open i 2003.

- er hans første før en Grand Slam-kvartfinale siden Wimbledon 2004.

- er hans værste i Grand Slam-sammenhæng siden Wimbledon 2002, hvor han tabte til verdensranglistens nummer 154 Mario Ancic.

- er hans første til en spiller uden for verdensranglistens top 100, siden han i Monte Carlo 2005 tabte til Richard Gasquet, der dengang lå nummer 101.

- er den tidligste exit for en forsvarende Wimbledon-mester, siden Lleyton Hewitt i 2002 tabte til Ivo Karlovic i 1. runde.

Dagens Gossip