Federer får ram på franskmand ved sæsonfinalen

Det schweiziske tennis-ikon Roger Federer har forsat chancen for at kvalificere sig til semifinalen ved sæsonfinalerne ATP World Tour Finals i London.

Torsdag vandt 32-årige Federer med 6-4, 6-3 over franske Richard Gasquet i gruppe B, og dermed kom Federer godt igen efter åbningsnederlaget til Novak Djokovic.

Gasquet har tabt sine første to gruppekampe. Foruden nederlaget til Federer har franskmanden også tabt til Juan Martin del Potro fra Argentina.

Federer har vundet den prestigefyldte turnering hele seks gange. I år har schweizeren spillet en for ham yderst skuffende sæson, og den tidligere verdensetter er blot nummer syv på den aktuelle verdensrangliste.

Senere torsdag aften mødes Djokovic og del Potro i dagens anden gruppekamp.

/ritzau/

Dagens Gossip